Nye vinde blæser

Jeg må gøre noget, jeg egentlig ikke kan lide. Jeg må erkende, at jeg tog fejl. Jeg var nok lidt gammeldags i min måde fuldstændig at fraskrive et samarbejde ind over midten. For fakta er, at nye vinde blæser. Fakta er, at vi med den mandatfordeling, der vil komme efter næste valg, ikke kan sætte os ned og lade os styre af gamle og uden tvivl smukke, men også fordummende og ideologiske tanker. Det er klart, at vi ikke længere kan sætte os ned, fortælle om velfærdsstaten og udelukke alle, der ligger til højre for midten. I så fald ville vi føre en blokpolitik, der ikke var et hak bedre end den, regeringen fører nu. Vi må kigge os om efter nye samarbejdspartnere.

I den sammenhæng ville det i mine øjne være meget underligt, hvis ikke vi benyttede os af den fordelagtige situation, at Ny Alliance er kommet ud af absolut intet på den politiske scene, og at Konservative sidder i en regering, de måske ikke ønsker. Dermed ikke sagt, at vi skal kaste taburetter i hovedet på Khader og Connie, men på mange centrale områder vil det da være muligt at samarbejde. For eksempel på den meget vigtige integrationspolitik kan jeg sagtens se mulighed for samarbejde.

Vi skal selvfølgelig ikke bare vælte regeringen for at vælte regeringen. Vi skal holde fast på det, der altid har været vores mål, det, der altid vil være vores mål: Et stærkt velfærdssamfund, der er styret af en god og stærk offentlig sektor. Hvis der er andre, der kan tilslutte sig projektet om at få genoprejst det velfærdssamfund, der har været på retræte de seneste par år, så synes jeg, at de skal være velkomne, uanset hvilken fortid de har. Vi lever i det nye årtusinde, og vi må føre en politik, der passer dertil.