Man kan sjældent skjule, at man er ved at gå i krig. Det kræver enorme investeringer i våbenfabrikker, og det er i det hele taget dyrt at bygge en krigsindustri op. Ligesådan er det meget svært at skjule, hvis man er ved at udskrive Folketingsvalg. Og Venstre skjuler ikke særlig godt, at de pønser på et snarligt folketingsvalg. Her er nogle eksempler:
Venstre er begyndt at tage billeder til valgplakater og sende dem til tryk. Ikke noget meget usædvanligt, men dog en indikator.
Venstre har efter sigende lejet et reklamebureau i efteråret. Det kunne tyde på, at et folketingsvalg kunne falde i efteråret, og at Venstre vil fortsætte deres meget populistiske tilgang til det at føre valgkamp.
Venstre er begyndt en politik, der tyder meget på et valg: De er begyndt at lefle for de samfundsgrupper, som de tror, kan hjælpe dem i stemmeboksen. Det så vi senest ved, at regering bøjede sig for FTF ved trepartsforhandlingerne og gav FTF de ekstra 800 millioner kroner, som de ønskede. Vel at mærke efter, at forhandlingerne egentlig var brudt sammen.
Dog er der helt afgjort en mand, der i meget høj grad kan styre, hvorvidt der skal være valg eller ej. Og nej, det er ikke Anders Fogh Rasmussen. Det er Naser Khader. Fogh har ikke lyst til at udskrive valg, før han er helt sikker på, at Naser Khader vil pege på ham som statsminister og ikke Helle Thorning. Men derfor vil Anders Fogh bruge sommeren til at finde ud af, hvad Naser Khader skal have af politiske godbidder for, at han vil støtte Anders Fogh. Men det er nærmest usandsynligt, at det ikke skal lykkes for Fogh at blive enig med Khader, så derfor forventer jeg et valg i efteråret.
mandag den 2. juli 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar