Jeg er blevet politisk arbejdsløs

Kender I det, når et kæledyr dør? Når noget, man holder meget af, afgår ved døden i hænderne på en med enorme følelsesmæssige konsekvenser. Sådan følte jeg det i hvert fald i dag. Min politiske arbejdsplads, mit socialdemokratiske hjertebarn, Ungeudvalget, bliver nedlagt, fordi der ikke var nogle medlemmer fra Styrelsen, der havde tid eller lyst til at lede det. Således fik initiativet kun et enkelt år at leve i. Jeg har været meget glad for at sidde i udvalget, jeg er glad for at kunne sige, at jeg har været med til at sætte fokus på børne- og ungepolitik. Men det er også med meget stor ærgrelse, at jeg må konstatere, at jeg ikke mener, at vi helt blev færdige med det forløb, vi havde sat i gang. Vi har i det forgangne år arbejdet med mange forskellige emner, og ud fra dem skulle vi lave et ungdomspolitisk oplæg med en efterfølgende konference. Det er meget ærgerligt, at vi ikke nåede det, men desværre er virkeligheden jo sådan, at man sjældent kan regne med den. Jeg havde bået forventet og håbet, at vi kunne nå at få gjort det færdigt, vi var gået i gang med, men det var desværre ikke muligt, og så må man jo bare indstille sig på det.

Med hensyn til mine politiske aktiviteter, så er de jo så småt ved at forsvinde. Jeg vil derfor bruge den næste tid til at finde ud af, hvor jeg skal lægge mit politiske arbejde i fremtiden. Jeg vil gerne fortsætte med at arbejde i organisationen, men jeg må lige bruge lidt tid på at finde ud af, hvad der skal være min "hylde" i DSU, om man så må sige.