Det nye projekt

Herhjemme kan vi socialdemokrater tumle rundt i en rus over egne fortidige evner til at gøre arbejderklassen til middelklasse. Vi kan tage ud i Rødovre og sige, at hvis ikke det var for os, så ville det her være en ghetto, og arbejderbørn ville rende rundt med ødelagt tøj, og længere nede ville de unge, der var ramt af massearbejdsløsheden sidde. Vi kan stå og sige, at i udlandet har middelklassen råd til mad og et hus, herhjemme kører middelklassen i tyske biler, tager på skiferie og rejser til Bali. Men ingen hører rigtig på socialdemokrater som mig mere. Ingen kan rigtig forestille sig, hvordan Danmark virkelig ville have set ud, hvis ikke Socialdemokraterne havde trådt til. Nogle mener vel, at vi er blevet overflødige. Derfor ligger vi og roder rundt på 25 % i meningsmålingerne. Derfor er det ikke sjovt at være socialdemokrat mere.

Men i den sidste uge har det for mig været rigtig sjovt at være socialdemokrat, ja vel nærmest endda socialist. For alle disse mange års arbejderkamp har givet os erfaring, det har gjort, at der er noget, vi ved. Vi ved, hvordan man kan skabe flere jobs, vi ved, hvordan man skal sikre, at alle får uddannelse, vi ved, hvordan man sikrer retten til at blive behandlet for sine sygdomme. Men det er der så mange steder, de ikke gør. Der er så mange steder, selv i Europa, hvor et samfund som det danske kan virke vanvittigt og urealistisk. Men det er det langt fra. Jeg har lige været i Bruxelles, hvor jeg ser, hvordan socialdemokrater fra hele Europa kæmper hårdt for at få ting, der er helt basale i Danmark spredt ud til hele Europa. Det er skolegang for alle, det er god og gratis behandling fra sygehusene, det er ordentlige arbejdsvilkår og økonomisk støtte, hvis man ikke kan få et arbejde. Der kan vi socialdemokrater - ikke mindst de danske bidrage med 100 års erfaring og gode ideer. Det er det nye, socialdemokratiske projekt, og jeg glæder mig til at komme i gang med det.