Det er på ingen måde, fordi jeg ikke bakker op om kampen for et bedre miljø. Det er ikke, fordi jeg tror på, at global opvarmning bare er en myte. Og det er ikke, fordi jeg generelt har noget imod amerikanere. Men jeg er på ingen måde fan af Al Gore, faktisk tværtimod. Og derfor blev jeg så uendelig skuffet i dag, da jeg så, at han fik lov til at dele Nobels Fredspris med FNs Klimapanel i dag.
Og hvordan kan sådan en hippie som mig dog lade være med at elske en miljøforkæmper som mr. Gore. Det skal jeg prøve at forklare nu:
To medlemmer af min afdeling i DSU har tidligere været i USA til en booksigning med Al Gore. Efter at den tidligere vicepræsident i flere timer havde signeret bøger, så de to DSU'ere, at der var en bil, der havde stået tændt hele tiden. De spurgte, hvis bil det dog var. En af de andre sagde, at det var mr. Gores. De to spurgte så, om ikke mr. Gore skulle slukke sin bil. Men, lød svaret, det kunne han da ikke. Chaufføren skulle jo have air condition!
Det lagt sammen med en mand med en 10 gange så stor elregning som en almindelig amerikaner (der i forvejen ikke sparer), kan jeg ganske enkelt ikke støtte som modtager af Nobels Fredspris.
Men så kan mr. Gore jo bruge de 10 millioner SEK på at betale sin elregning. Imens kan jeg sætte mig ned og høre Bloody Sunday med U2 og være glad for, at der er nogle, der oprigtigt kæmper og mener det de gør.
fredag den 12. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar