Efter direkte opfordring fra DSUs forbundsformand, Jacob Bjerregaard vil jeg igen sætte gang i min blog igen, så cyberspace endnu engang kan få et medie for "højtråbende, socialistiske folkeskoleelever." Så i dag vil jeg genstarte bloggen med en historie af de meget interessante. I dag mødte jeg Bill Clinton. Jeg gik sammen med de andre røde fuldtidsansatte fra DSU til demonstration mod velfærdsforringelserne. Vi gik ad Strøget, da Alexander Nepper pludselig stoppede op, fordi han syntes, at han kunne se Bill Clinton. De andre DSU'ere, ført an af Forbundssekretær Casper Claudi, slog det hen, fordi det "ikke var ham". Men jeg blev ved Neppers side, og ganske rigtigt, op ad Nørregade kom USAs tidligere præsident. Nepper var hurtig og spurgte præsidenten, om han ville deltage i vores demonstration. Præsidentens svar var:
"I'd like to, but I have to go."
Jeg fik selv næsten et billede af Clinton, men jeg blev skubbet væk af hans body guard med ordet: "mmmhmm."
Nogle mennesker taler om en nærdødsoplevelse, men i dag havde jeg en nær-Clintonoplevelse.
(Håber du er glad nu, Bjerregaard.)
tirsdag den 2. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Nu er Bjerregaard glad. Jeg mødte selv Bill Clinton i efteråret 04 i Philladelphia. Fantastisk oplevelse. Han er vel den moderne politisk største mand. Eller hvad siger den unge progressive blogger til det?
Ingen tvivl om, at Bill Clinton er fantastisk. Han er et menneske, der symboliserer det, jeg elsker ved USA, samtidig med, at amerikanerne elsker ham.
Send en kommentar