Jeg lider af en usædvanlig og i mange kredse særdeles sjælden sygdom. Jeg er meget plaget af knowoholisme. En psykisk sygdom, der tvinger mig til at tilegne mig viden om fuldstændig ligegyldige ting. Det er en sygdom, der plager mig meget. De umiddelbare virkninger er, at man bliver en mere indelukket person, der konstant søger behandling for denne underlige sygdom i stedet for at få venner. På længere sigt betyder det manglende samarbejdsevner og en status som evig ungkarl.
Men til alle, der lider af samme sygdom som mig har jeg et råd. Jeg har på det seneste indgået i en eksperimental behandling med den fantastiske medicin, der kaldes Wikipedia. De har nemlig den dejlige funktion, at man kan vælge at læse en tilfældig artikel fra deres enorme arkiv. Det giver en masse ubrugelig viden. Ved I for eksempel, hvad en snella er? Det gør jeg!
mandag den 8. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar