onsdag den 28. november 2007

Politianmeldelse af Københavns Kommune

Københavns Kommune burde i dag være meldt til Politiet. De har, med fuldt belæg og for offentlighedens penge, støttet en yderligt venstreorienteret terrororganisation kaldet "De Autonome". De Autonome har ved flere lejligheder både gennem handling og tale vist, at de ønsker en omvæltning af samfundet, at den private ejendomsret sagtens kan krænkes, og at de ikke ser nogen hindring i at tage almindelige mennesker og disses ejendom som gidsler i deres semi-kommunistiske guerilla-organisation. Desuden har denne danske terrorcelle et stort internationalt netværk, hvor man lynhurtigt får mobiliseret en undergrundshær, der tager ind over landets grænser for at kæmpe mod de statslige myndigheder.

Desuden er der belæg for at tro, at det hus, De Autonome af kommunen er blevet skænket, ikke vil blive brugt som det kulturhus, det oprindeligt er blevet kaldt, men derimod vil blive brugt som et reelt våbenlager, der skal bruges til fremtidige kampe for "De Autonome".

0 kommentarer: