Vi må stoppe fløjkrigene

For et stykke tid siden blev de forskellige politiske ungdomsorganisationers medlemstal opgjort fra DUF. Det gør de, så man kan se, hvilke organisationer, der skal have hvor meget i støtte. Det gav en lussing til DSU. I en tid, hvor vi er det ledende oppositionsparti, burde vi gå frem. Det er der tradition for, men det er ikke sket. Med et fald i medlemstallet på cirka 200 medlemmer ligger DSU nu på et historisk lavt niveau med blot 1.792 medlemmer. Det har sat gang i de interne stridigheder i organisationen. Der er kø ved håndvasken, hvor diverse, udover at frikende sig selv, gerne vil kaste mudder frontalt ind i hovedet på andre. Især har DSUs organisatoriske leder, forbundssekretær Casper Claudi, og partiformand Helle Thorning Schmidt stået til alvorlige klø fra diverse medlemmer. Det begynder at ligne endnu et klassisk opgør mellem højre- og venstrefløjen i DSU. Det vil uden tvivl blive et spændende opgør, hvis det kommer så langt: Højrefløjen er traditionelt set klart stærkest, men måske har venstrefløjen en vindersag, fordi et parti, der er mere venstreorienteret end DSU har meget stor fremgang. Men det vil også blive en meget drabelig kamp. En kamp, der blot vil skade organisationen endnu mere, en kamp, der vil betyde, at vi også næste gang, der kommer medlemstal fra DUF må undre os over, hvad det mon er vi gør forkert. Det kan jeg sådan set meget let forklare.

I DSU ender alt for mange ting med at handle om interne magtkampe, ligegyldige petitesser og blodige opgør, hvor vi bruger al den energi, vi lægger i organisationen til at bekæmpe hinanden. Intet handler om evner, intet handler om politisk indsigt. Det handler om, hvem der er den styggeste ulv i skoven, hvem der tør svine andre mest til, hvem der bedst kan mingle med de vigtigste personer. Jeg kan fra min tid i DSU erfare, at DSU er en stor gladiatorkamp, hvor venskaber erstattes af alliancer, og hvor selv ikke gode venner skal bevares, hvis magten skal deles. Sådan bør det ikke være. Det bør ikke være sådan, at vi som DSU'ere sidder i to forskellige lejre, ikke taler med hinanden, ikke laver politik med hinanden, men bruger al tid på at forsøge at påføre den anden fløj i partiet et nederlag.

Jeg har langt fra selv været den bedste. Jeg har selv været en skurk. Men disse tal fra DUF bekræfter mig i min teori om, at fløjkrigene er ved at rive organisationen over, fløjkrigene har taget et voldeligt kvælertag på organisationen, og vi kan ikke holde vejret meget længere. Jeg gider ikke fløjkrigene mere, jeg gider ikke være en del af en lejr frem for en anden. Min tavle er visket ren, fortidens problemer er glemt. Og fortid er netop, hvad fløjkrigene er. Disse latterlige kampe har rødder tilbage til før jeg blev født. Da Auken blev væltet af Nyrup, og fløjkrigene for alvor blussede op, var jeg to måneder gammel! I DSU og i Socialdemokratiet må vi stå sammen, vi må finde ud af, at vi er på samme hold, at vi er i samme båd. Lad os bruge al vores tid på at kæmpe mod den borgerlige regering. Så får vi en aktiv organisation, en stærk medspiller i det politiske spil, en inspiration for mange, og et sted, hvor man absolut kan være både glad og stolt af at lægge sine kræfter og træde sine politiske barnesko.

Jeg er blevet politisk arbejdsløs

Kender I det, når et kæledyr dør? Når noget, man holder meget af, afgår ved døden i hænderne på en med enorme følelsesmæssige konsekvenser. Sådan følte jeg det i hvert fald i dag. Min politiske arbejdsplads, mit socialdemokratiske hjertebarn, Ungeudvalget, bliver nedlagt, fordi der ikke var nogle medlemmer fra Styrelsen, der havde tid eller lyst til at lede det. Således fik initiativet kun et enkelt år at leve i. Jeg har været meget glad for at sidde i udvalget, jeg er glad for at kunne sige, at jeg har været med til at sætte fokus på børne- og ungepolitik. Men det er også med meget stor ærgrelse, at jeg må konstatere, at jeg ikke mener, at vi helt blev færdige med det forløb, vi havde sat i gang. Vi har i det forgangne år arbejdet med mange forskellige emner, og ud fra dem skulle vi lave et ungdomspolitisk oplæg med en efterfølgende konference. Det er meget ærgerligt, at vi ikke nåede det, men desværre er virkeligheden jo sådan, at man sjældent kan regne med den. Jeg havde bået forventet og håbet, at vi kunne nå at få gjort det færdigt, vi var gået i gang med, men det var desværre ikke muligt, og så må man jo bare indstille sig på det.

Med hensyn til mine politiske aktiviteter, så er de jo så småt ved at forsvinde. Jeg vil derfor bruge den næste tid til at finde ud af, hvor jeg skal lægge mit politiske arbejde i fremtiden. Jeg vil gerne fortsætte med at arbejde i organisationen, men jeg må lige bruge lidt tid på at finde ud af, hvad der skal være min "hylde" i DSU, om man så må sige.

Venstre tager afstand fra NA

Ifølge Politikens netavis siger Venstres skatteordfører, Kim Andersen, tager meget klart afstand fra Ny Alliances nyopfundne skattepolitik. Kim Andersen kalder i artiklen Ny Alliances skatteudspil for useriøst. "Skatteudspillet kan bedst betegnes som en lotteriseddel", lyder de uvant hårde ord fra Venstre.

http://politiken.dk/indland/article335146.ece

Det må betegnes som meget uintelligent af Venstre, hvis de begynder at blive uvenner med ledelsen i Ny Alliance. Det kan meget vel sammenlignes med den position, som Venstre er i i øjeblikket, hvor de ikke kan sige Dansk Folkeparti imod, fordi Dansk Folkeparti er deres parlamentariske grundlag. Det kan Ny Alliance meget vel blive efter næste valg. Hvis man ser på den seneste meningsmåling fra Catinet, så kan VKO-blokken blot mønstre 83 mandater. Dermed kan Venstre blive afhængig af Naser Khaders tropper efter et valg, hvis Anders Fogh skal fortsætte som statsminister. Så selvom de fleste nok kan være enig i Kim Andersens vrede, så bør venstrepolitikeren nok holde sin mund, bide sine ord i sig, og så håbe på, at der er andre dele af Ny Alliances politik, der passer den unge venstreløve bedre.

Ung DSU'er vil være folketingskandidat i Helsingør

Den blot 23-årige DSU'er, Alexander Nepper, meddeler i dag i en mail til medlemmerne af DSU, at han går efter at blive folketingskandidat i Helsingør. " Nogle af jer ved det sikkert allerede - for andre vil det komme som et chok - Jeg stiller op til den nu ledige Helsingørkreds. Det er der naturligvis andre der også gør, så fra nu af er kampen sat ind for de gamle stemmer, jeg vil over sommeren være at finde i bingohallen og andre lokale steder i Helsingør og omegn", siger Nepper i mailen.

Alexander Nepper er medlem af DSUs Internationale Udvalg, der stod bag DSUs udviklingspolitiske oplæg og den efterfølgende konference. Alexander Nepper er derudover ansat i Dansk Landbrug. Alexander Nepper er en populær mand i DSU-kredse, da han ikke blot er en munter fyr, men også i vid udstrækning har formået at holde sig fri af organisationens mange fløjkrige, der især har været meget udbredte i Region Hovedstaden, hvor Nepper er medlem.

Det ændrer dog ikke på, at det vil kræve utrolig meget kampagnearbejde, hvis Nepper skal i Folketinget. Godt nok stillede Nepper op til sidste lokalvalg i Helsingør, men tidligere meldte den kendte debattør Rushy Rashid ifølge http://www.dansk-politik.dk/ sit kandidatur til selv samme post. Men med en meget aktiv afdeling i Helsingør og god støtte fra resten af DSU, så er det næppe utænkeligt, at Nepper kan blive valgt.

Folketingsvalg til efteråret

Man kan sjældent skjule, at man er ved at gå i krig. Det kræver enorme investeringer i våbenfabrikker, og det er i det hele taget dyrt at bygge en krigsindustri op. Ligesådan er det meget svært at skjule, hvis man er ved at udskrive Folketingsvalg. Og Venstre skjuler ikke særlig godt, at de pønser på et snarligt folketingsvalg. Her er nogle eksempler:

Venstre er begyndt at tage billeder til valgplakater og sende dem til tryk. Ikke noget meget usædvanligt, men dog en indikator.

Venstre har efter sigende lejet et reklamebureau i efteråret. Det kunne tyde på, at et folketingsvalg kunne falde i efteråret, og at Venstre vil fortsætte deres meget populistiske tilgang til det at føre valgkamp.

Venstre er begyndt en politik, der tyder meget på et valg: De er begyndt at lefle for de samfundsgrupper, som de tror, kan hjælpe dem i stemmeboksen. Det så vi senest ved, at regering bøjede sig for FTF ved trepartsforhandlingerne og gav FTF de ekstra 800 millioner kroner, som de ønskede. Vel at mærke efter, at forhandlingerne egentlig var brudt sammen.

Dog er der helt afgjort en mand, der i meget høj grad kan styre, hvorvidt der skal være valg eller ej. Og nej, det er ikke Anders Fogh Rasmussen. Det er Naser Khader. Fogh har ikke lyst til at udskrive valg, før han er helt sikker på, at Naser Khader vil pege på ham som statsminister og ikke Helle Thorning. Men derfor vil Anders Fogh bruge sommeren til at finde ud af, hvad Naser Khader skal have af politiske godbidder for, at han vil støtte Anders Fogh. Men det er nærmest usandsynligt, at det ikke skal lykkes for Fogh at blive enig med Khader, så derfor forventer jeg et valg i efteråret.