Politianmeldelse af Københavns Kommune

Københavns Kommune burde i dag være meldt til Politiet. De har, med fuldt belæg og for offentlighedens penge, støttet en yderligt venstreorienteret terrororganisation kaldet "De Autonome". De Autonome har ved flere lejligheder både gennem handling og tale vist, at de ønsker en omvæltning af samfundet, at den private ejendomsret sagtens kan krænkes, og at de ikke ser nogen hindring i at tage almindelige mennesker og disses ejendom som gidsler i deres semi-kommunistiske guerilla-organisation. Desuden har denne danske terrorcelle et stort internationalt netværk, hvor man lynhurtigt får mobiliseret en undergrundshær, der tager ind over landets grænser for at kæmpe mod de statslige myndigheder.

Desuden er der belæg for at tro, at det hus, De Autonome af kommunen er blevet skænket, ikke vil blive brugt som det kulturhus, det oprindeligt er blevet kaldt, men derimod vil blive brugt som et reelt våbenlager, der skal bruges til fremtidige kampe for "De Autonome".

Hvem sagde ungdom? Jeg ser ingen ungdom

Statsministeren havde inden fremlæggelsen af sin regering i dag bebudet, at der vil blive plads til flere nye, unge ansigter, og at der ville ske store ændringer i regeringen. Derfor var vi faktisk nogle, der havde glædet os til i dag. Hvilken ung up-and-coming ville Statsministeren mon hive frem og sætte på en af rigets topposter, spurgte jeg mig selv om, da jeg stod op her til morgen. Og det spørger jeg sådan set stadig mig selv om. For efter at have set Foghs ministerliste, så virkede det ganske enkelt ikke som den store fornyelse. Det eneste nye, unge ansigt i regeringen er Fogh-kopien og Peter Gæmelkes håndlanger, Troels Lund Poulsen. For nu, med Dansk Landbrug i miljøministeriet kan man nok kun knibe en tåre og sødt drømme sig tilbage til Aukens Commonwealth-ministerium. Jeg er sikker på, at lange Svend korser sig i dag og at miljøministeriets medarbejdere kigger ned i Jorden - skuffede over endnu engang ikke at måtte føre grøn miljøpolitik.

Jeg synes, at denne ministerliste tyder på en statsminister, der bliver nødt til at finde de gamle travere frem. Meget lidt har reelt set ændret sig siden han trådte til i 2001. Selvom Fogh er blevet endnu bedre til at lyve, endnu bedre til at skjule sine nedskæringer som effektiviseringer og endnu bedre til at give erhvervslivet skattelettelser, så er politikken og menneskesynet stadig det samme. Og hvorfor skulle ministerlisten så ikke også være det? Man havde håbet på en statsminister, der fornyede sig lidt, men i stedet ser man den samme mand med gråt hår og døde øjne som man altid har set. Eneste overraskelse ved den ministerliste - udover bulldog'en som inhuman udsmidningsminister - er vel, at Fogh ikke gik helt tilbage i tiden og fandt Uffe og Schlüter frem fra gemmerne.

Københavnske navneændringer

Her på det seneste er det (som for eksempel med Thomas Koppels Allé i hippie-land og Preben Kaas-Vænget på Frederiksberg) blevet en hel trend at give kendte steder nye navne. Jeg synes, at vi i København skal gå endnu længere for etisk og politisk korrekte navne til veje og pladser. Så Ritt (eller det her er vist Bondams metier), hvis du læser med her, hvilket jeg meget stærkt går ud fra, så vil jeg foreslå dig at tage følgende vejændringer op på næste møde i Borgerrepræsentationen:

Israels Plads, beliggende ved Nørreport Station, bør navngives Palæstinas Plads.

H.C. Andersens Boulevard, beliggende ved Ritts kontor, bør opkaldes efter vores nationalforfatter og navngives Hans Scherfigs Boulevard.

Esplanaden, beliggende ved det sted Finansloven bliver lavet, bør navngives Brandskatningsvej.

Amalienborg bør navngives Place de la République (så kan også monsieur Henri udtale navnet)

Jeg vil gerne understrege, at jeg under ingen omstændigheder ønsker, at der bliver rørt ved følgende veje og pladsers navngivning:

Dag Hammerskjölds Allé

Tove Ditlevsens Plads

Onkel Dannys Plads

Tuborgvej.

(P.S. Ved godt, at dette indlæg stinker, men vil også opfordre de kære DSU'ere i Sønderborg at omdøbe Chr. X's bro til for eksempel Karl Marx-overgangen.)

Det var kun 1. halvleg

Ja, aftenen i går blev jo ikke halvt så spændende som jeg og mange andre havde håbet på og regnet med. Fra starten var exit-pollsne imod os, og da resultaterne begyndte at rulle ind fra diverse kredse, stod det klart, at det ikke skulle være denne aften, at ministerbilerne skulle fyldes op med socialdemokrater, at politikken fortsat skulle føres på Pia Kjærsgaards forlangende og ønsker. Det stod klart, at ikke engang Naser Khader kunne trække lidt i den rigtige retning på integrationsområdet. At Socialdemokraterne ikke blev det største parti, og at kun enkelte de mange dygtige DSU-kandidater har en chance for at komme i Folketinget. Og ja, det uhyggelige skete. Endnu engang gik vi tilbage.

Men for en gangs skyld var det ikke et nederlag, der sved. Det var ikke følelsen af afmagt og af at have tabt, følelsen af, at vores parti er nede i et hul, et hul det aldrig kommer op af igen. Det var følelsen af, at vi godt nok var bagud, men ikke at vi havde tabt. At vi måske nok var bagud, men at vi havde vist, at Helle Thorning er en statsministerkandidat. Og ingen tvivl om, at hun skal have en chance mere for at blive det.

Derfor bliver det en spændende aften

Tror jeg på, at det bliver en interessant aften? Ja. Tror jeg på, at det faktisk bliver bare en smule spændende, hvem der bliver Danmarks statsminister, når vi vågner op i morgen? Ja. Er jeg naiv? Måske. Alligevel vil jeg dog alligevel forsøge at gøre mit bedste for at forklare, hvorfor jeg ikke mener, at alt er givet på forhånd som det borgerlige presseapparats meningsmålinger ellers foreskriver det.

1: Nordatlanten = Helle-land. Begge mandater fra Grønland falder med al sandsynlighed til den rigtige side. Samtidig Høgni Høydal sikker på Færøerne, men det er faktisk heller ikke utænkeligt, at begge mandater fra de smukke øer kunne blive socialdemokratiske. Alle, der kan huske 1998 (kan jeg ikke selv, men er bare syg til historie.. eller noget...) vil vide, at Nordatlanten ikke altid er helt uden betydning.

2: Kendispartiet fejler. Ny Alliance har været i frit fald i samtlige meningsmålinger siden valgkampen startede. I øjeblikket ligger meningsmålingerne sådan, at de spår det nye parti omkring 3 %, hvilket med lidt hurtig regning giver cirka 6 mandater. Men andre undersøgelser viser, at en stor del af Ny Alliances vælgere langt fra er sikre på, at de vil stemme på partiet. Faktisk kunne kun 22 % af partiets vælgere garantere, at de ville stemme på NA, ifølge dr.dk/valg. Og da vælgere som regel har tendens til at vælge det sikre, når de står i stemmeboksen, er jeg slet ikke så sikker på, at Ny Alliance kommer ind. Og tja, Naser. Måske skulle du have brugt de mange penge fra Kolind og Saxo Bank på at hyre en, der kan fortælle dig, hvad en dronningerunde er eller som minimum, hvad det vil sige at føre valgkamp (som en gratis ydelse kan jeg fortælle Naser, at det handler om at komme med klare og forståelige budskaber på vigtige områder som f. eks. hvem, man ønsker som statsminister).

Det er sådan set ikke meget mere end det, der skal til. Disse ting kan måske virke usandsynlige, og ingen tvivl om, at Anders Fogh er favorit til at vinde valget. Men samtidig ingen tvivl om, at Helle Thornings indsats i denne valgkamp har været langt over middel, og hun har da chancerne i aften, omend de ikke er så store som man kunne have troet for en uge siden, da hun var i topform i duellen mod Fogh. Desuden vil jeg give hr Seidenfaden ret i sin udmærkede (dog ikke helt objektive) analyse af Helle Thornings indsats i denne valgkamp. http://lederpladsen.weblog.dk/

Diskretion er nøgleordet

Man kender det stereotype billede fra amerikanske serier. Faren har lige fundet ud af, at sønnen har gemt hash i skabet på den high school, hvor serien foregår, faren siger til sønnen, at han ikke ved, hvad han er mest flov over. At han ryger hash, eller at han er blevet opdaget.

Det er lidt den samme måde, faderen til Ny Alliance, denne gang i Naser Khaders interessante skikkelse, må føle, efter Gitte Seeberg og Anders Samuelsen skød sig selv i foden i en stil, hvor selv gode gamle Poul må føle, at nogen faktisk overgår ham i hans hofdisciplin. For point one, i to partiløjtnanter: Ja for helvede da, selvfølgelig skal I da forhandle med regeringen, og selvfølgelig skal I gøre det før valget, og nej I skal ringe til journalister og sige, at I gør det. For pokker, det er kutyme, det alle. Men husk lige at gå lidt stille med dørene. Det er altså bare ikke noget, der skal ud. Diskretion er nøgleordet, hr. Samuelsen og fr. jeg-havde-en-affære-med-Hans-Engell.

Aberdabei til grøn skattereform

Ja, jeg er for et mere miljørigtigt samfund. Men det gamle, socialdemokratiske hjerte føler sig mere og mere revet i stykker, når jeg hører mine partifællers snak om en grøn skattereform. For selvfølgelig skal Auken-ånden have frie roller, og selvfølgelig skal vi gøre alt for at begrænse vor tids største udfordring: den globale opvarmning.

Men lad os nu ikke i vores iver efter at gøre noget godt for miljøet glemme alle andre problemer i samfundet. Det gør vi, hvis vi siger ja til en grøn skattereform. Til en omlægning af skatten, så vi giver skattelettelser til de, der i forvejen tjener penge og straffer alle mennesker i samfundet ved højere energiafgifter.
Hvad vil det betyde? Det vil betyde, at ham, der arbejder meget og har en stor indkomst vil tjene penge, mens pensionisten, kontanthjælpsmodtageren eller efterlønneren vil have endnu færre penge at leve for. Derfor siger jeg klart. Hvis vi skal have en grøn skattereform, skal der ske en kompensation i de sociale ydelser, og bundskatten skal sænkes markant. Ellers vil en grøn skattereform ramme socialt skævt, og så går det gode ligesom tabt.

Historisk Helle hamrer igennem

Det er altid svært - ikke mindst for mig - at være objektiv, men i aften føler jeg virkelig, at al tvivl er lagt til side om, at Helle vandt aftenens duel mod Anders Fogh på DR1 meget stort. Hun var klart mere i angrebsposition end tidligere, hun spurgte mere ind, hun lod sig ikke bide af med de sædvanlige billige tricks og tomme ord. Det var en statsministerkandidat, der virkelig viste sine evner i en debat. Flere gange stod Fogh tilbage og måtte bruge lang tid på enten at tale udenom eller decideret stå og lade et uvant "øh bøh..." være svar på Rigets fremtid.

Ved valgene i 2001 og 2005, og vel egentlig også i 1998, var det den, der blev udråbt som vinder af den sidste debat, der også endte med at vinde valget. Hvis det sker endnu engang er der ingen tvivl om, at Helle Thorning er Danmarks næste statsminister.

Skræmmekampagne

MEL: We'll make Fidel Castro the mayor of New York.



Fogh si'r vi vil brandbeskatte folk fra hus og hjem
Fogh si'r vi vil brandbeskatte folk fra hus og hjem
Fogh si'r vi vil brandbeskatte folk fra hus og hjem
Hvis Helle kommer ti-i-il.

Fogh si'r vi vil å-åbne alle grænserne
Fogh si'r vi vil å-åbne alle grænserne
Fogh si'r vi vil å-åbne alle grænserne
Hvis Helle kommer ti-i-il

Fogh si'r at finanserne de bli'r noget værre rod
Fogh si'r at finanserne de bli'r noget værre rod
Fogh si'r at finanserne de bli'r noget værre rod
Hvis Helle kommer ti-i-il

Fogh si'r at det hele bli'r en skræmmekampagne
Fogh si'r at det hele bli'r en skræmmekampagne
Fogh si'r at det hele bli'r en skræmmekampagne
Men Helle kommer ti-i-il.

Venstre er det moderne landbrug

Det er ikke blot af historiske årsager, at Venstre er et bondeparti. Jeg vil her forsøge at komme med eksempler på, at Venstre har undermineret det danske samfund ved at føre deres gamle landarbejderrutiner ud i store dele af samfundet. Her er nogle arbejdsopgaver for en bonde og for Anders Fogh. Virker de påfaldende ens?

En bonde starter dagen med at malke køerne. Anders Fogh startede sin regeringsperiode med at malke den offentlige sektor for penge.

En bonde fodrer svinene. Anders Fogh fodrer sine venner i erhvervslivet med skattelettelser.

En bonde tvinger køerne ud på marken. Anders Fogh tvinger folk ud på et arbejdsmarked, selvom de ikke kan arbejde. Eneste forskel er, at bondens køer gerne vil, Foghs borgere skal tvinges ved at leve på fattigdomsgrænsen.

En bonde stuver svinene ind i stalden. Anders Fogh fylder klasseværelserne med alt for mange elever.

En bonde smider gylle på sine marker. Anders Fogh tænker heller ikke på miljøet.

Bonden høster korn. Anders Fogh høster stemmer. Skal han høste din?